Mini Poker Quiz med “Andrewdk”

I vores nye artikelserie, Mini Poker Quizzen, kan du i denne omgang gætte med på udfaldet af en hånd, som blev spillet af danske “Andrewdk” i PokerStars’ The Hotter $16.50 turnering tilbage i januar 2015.

Her har Andrewdk foldet sig ned i 10 big blinds i turboturneringen, hvor blinds stiger hurtigt og hvor det er nødvendigt at være aktiv, hvis man ikke skal blive spist op af blinds i takt med at chipstacken bliver mindre og mindre for hvert orbit.

Andrewdk befinder sig i small blind med den monstrøse hånd Q8s, og da der bliver foldet rundt til knappen, har Andrewdk helt sikkert siddet og tænkt: “Jeg skubber selvfølgelig fra SB, hvis der bliver foldet til mig”.

Det gjorde der dog ikke. Spilleren på knappen click-raiser, men det holder ikke Andrewdk tilbage. Han blæser nu stacken henover velvidende at modstanderen nærmest skal calle, uanset hvad han har på hånden. Dette skyldes selvfølgelig, at Andrewdk er så short, at modstanderen har for gode potodds til at folde efter sit click-raise.

andrewdk_haand_2

Læs også: Mini Poker Quiz med “thadoog”

 

Drømmescenarie for Andrewdk: Q8s vs 85s

andrewdk_q8s_vs_85s

At modstanderen skal calle med hvad som helst her, bliver også bevist da han finder et call frem for en forholdsvis stor del af sin stack med den tvivlsomme hånd 85s.

Umiddelbart er Q8s vs 85s et drømmescenarie for Andrewdk i dette spot, for han får nok næppe pengene meget bedre ind med en hånd som Q8s. Han har sin modstander domineret i det modstanderen ikke kan bruge en 8’er på floppet, og nu kun trækker til tre 5’ere, hjerterflushes og straights som 45678 og 56789.

Det ser altså godt ud for Andrewdk her, men hvor godt ser det præcist ud?

A: Andrewdk vinder ca. 87% af gangene

B: Andrewdk vinder ca. 77% af gangene

C: Andrewdk vinder ca. 67% af gangene

 

Bliver det A, B eller C? Du kan læse svaret forneden, men først kan du se, hvordan det gik for Andrewdk i hånden.

andrewdk_haand_3

 

Poker Quiz svaret

Det korrekte svar i denne Poker Mini Quiz er “C”. Andrewdk vinder ca. 67% af gangene. Hele 28% af gangene vinder spilleren med den dominerede hånd, og i 4% af tilfældene ender situationen i en split pot.

Efter floppet, som kom K-7-Q med kun én hjerter, er Andrewdk i stedet 92% favorit, mens chancen for et chopped pot ikke længere er tilstede. Modstanderen har efter floppet lige under 8% chance for at vinde med en bagdørs straight, flush eller sågar to løbende 5’ere.

Allerede på turn er modstanderen dog drawing dead, og Andrewdk kunne slikke sig om munden og glæde sig over doblingen i turboturneringen. Vores danske helt røg desværre ud før pengene i den turnering, men Andrewdk har dog cashet for i omegnen af $3500 på PokerStars gennem tiderne.

Vil du prøve kræfter med endnu en poker quiz, kan du tage vores store poker quiz her.