Et af verdens største pokerrum på nettet finder man i disse tider hos 888Poker, hvor man igennem længere tid har forsøgt at appellere mere til hyggespillere end pokerhajer.
Dette gøres først og fremmest ved at mindste VIP-fordelene for de pokerhajer som spiller allermest, og ved at gøre fordelene for nye spillere større. Det understreges f.eks. allerede når du ankommer til 888Pokers hjemmeside, hvor du vil blive tilbudt $8 helt gratis til at spille poker for.
Den strategi ser ud til at have virket, for der er konstant en strøm af nye spillere ved pokerbordene hos 888, som i øjeblikket oplever en fin vækst i antallet af spillere på globalt plan.
Også i Danmark er 888Poker et voldsomt populært pokerrum, og i denne anmeldelse af 888Poker kan du læse mere om, hvad det er der gør, at så mange pokerspillere – også danske – vælger at se deres flops og køre deres bluffs hos netop 888.
Masser af turneringer hos 888
En af de ting som med sikkerhed medvirker til væksten i spillertrafik hos 888, er mængden af pokerturneringer du finder i klienten.
Vil du ikke sætte penge ind, kan du jagte et hav af freerolls og gratis turneringer, hvor du kan vinde rigtige pengepræmier til trods for gratis deltagelse.
Du kan også vælge at gøre som de fleste andre, nemlig øremærke et beløb som du er villig til at gamble for, og sætte skillingerne ind på 888poker, hvilket giver dig et endnu større udvalg af turneringer at vælge imellem.
Her finder du Hold’em- og Omaha-turneringer i både freezeout, rebuy og alle andre populære formater, og der er knald på turneringerne døgnets 24 timer, så uanset om du A-menneske, natteravn eller af andre årsager foretrækker at spille på bestemte tidspunkter af døgnet, finder du altid ét eller andet du kan hygge dig med i pokerlobbyen hos 888.
Cash games hører til blandt de blødeste
Cash games har fået ry for at være blevet sværere at slå med årene, fordi flere og flere spillere selvfølgelig dygtiggør sig i at spille 100 BBs dybe, og derfor ikke laver nær så mange fejl, som de gjorde da de var begyndere. Men hos 888Poker finder du nogle af de “blødeste” cash games på nettet, hvilket vil sige spil, hvor du har en god chance for at vinde penge.
I og med 888Poker gør et stort nummer ud af, at forsøge at tiltrække flere nye spillere end pokerhajer, vil du naturligvis også møde flere dårlige modstandere her, end hos f.eks. PokerStars hvor hajerne har en tendens til at samles.
Og udvalget af cash games hos 888Poker er enormt, så uanset hvor polstret din tegnedreng er, kan du finde cash games her, som matcher din pengepung. Der spilles helt ned til blinds på bare $0.01/$0.02, hvilket altså tilsvarer et spil der hedder 5/10 øre i blinds.
Prøv 888s spændende Pokercam-borde
Som du kan se i billedet herover af Cash Game lobbyen hos 888, kan du også spile på PokerCam-borde, hvor dit webcam skal stå tændt, før du kan sætte dig ved bordene. Det betyder, at du kan sidde og se dine modstandere – hvis de altså ikke dækker deres webcam til – mens du spiller, og det giver umiddelbart en fed mulighed for at komme lidt tættere på dine modstandere og måske aflure et tell eller to.
De mest populære borde er dog selvfølgelig stadig de helt almindelige borde, men man bør ikke snyde sig selv for at prøve et pokercam bord mindst én gang.
Få adgang til 7 freerolls når du indbetaler
Mens du installerer 888Poker på din computer, vil du blive mødt af en besked i downloadguiden, som fortæller dig om adgang til syv spændende First Depositors freerolls. Disse turneringer er forbeholdt de nye kunder, som netop har indbetalt penge for første gang.
Mens det er gratis at deltage, kræver det dog at du “funder” din konto med penge at spille for. Måske bliver det dog aldrig nødvendigt at sætte dine egne penge i spil, for de syv gratis turneringer du får billetter til med din første indbetaling, giver dig nemlig muligheden for at vinde rigtige penge, og dermed bygge en “gratis poker bankroll”.
I videoen herunder kan du se mere om oprettelsesprocessen hos 888Poker, hvis du er i tvivl om, hvordan man installerer en pokersoftware på sin computer. Videoen er udarbejdet af 888Poker selv, og er at finde på 888s YouTube-kanal.